Historik omkring Encaustic voksmaling

Ordet Encaustic betyder indebrændt.

Ordet indebrændt kommer af måden man efterbehandlede voksen på, nemlig med varme jern.

Encaustikkens historie er over 3000 år gammel. Oldtidens kunstnere som grækere, romere og ægyptere mestrede Encaustic Art som en maleteknik, hvor de blandede voks med jordfarver og malede portrætter på træ. Desværre er der ikke bevaret nogen eksempler fra den tid. Men den romerske forfatter Plinius den Ældre, har i sin ”Naturhistorie”, beskrevet teknikken fra dengang. Selv om hans kendskab til det, at male med voks ikke var så stort, så har han beskrevet de forskellige metoder, som kunstnerne benyttede voksen på, når de malede enten portrætter, scener fra mytologien eller når de dekorerede marmor og terrakotta.

Man brugte også Encaustic teknikken til at dekorere elfenben med, sandsynligvis for at lægge skygger eller farver på udskæringerne.

Grækerne har brugt voks til at præparere deres skibe med, så disse blev vandtætte, og her opstod ideen med, at tilsætte farvepigmenter til voksen, så den samtidig kunne bruges til at dekorere skibene med. Homer har beskrevet de voksmalede skibe, som grækerne brugte i slaget ved Troya.

De bedst kendte af alle Encaustic arbejder i dag, er mumieportrætterne fra Fayum-dalen i Ægypten. Mange grækerne flyttede til Ægypten efter Alexander den Stores erobring af Ægypten i 322 f.Kr. Her malede man såvel ikoner som mumiebilleder i voks.

Mange af disse billeder er heldigvis bevaret frem til vore dage og kan ses rundt om på de store museer i hele verden. På Louvre i Paris findes mange fine Encaustic billeder. På Ny Carlsberg Glyptoteket kan man se nogle af disse billeder i den ægyptiske samling, og på Nationalmuseet hænger 2 meget smukke billeder af en mand og en kvinde i antiksamlingen værelse 318.

Foto er et eksempel på Christ Pancrator - Icon Gallery, St.Catherine's Monastery, Mt Sinai, Egypt. A 6th century icon identified as "encaustic work"